Gamle fotos Korsør & Strandvejsområdet.

Dampfærgen "Christian IX" afsejler fra Korsør ca. 1910. Huset på Strandvej 40 ses lige agter for skibet.
Dampfærgen "Christian IX" afsejler fra Korsør ca. 1910. Huset på Strandvej 40 ses lige agter for skibet.
Skibe i havnen ca. 1905.
Skibe i havnen ca. 1905.
Intercityfærgen "Prins Joachim" i færgeleje 4 lige udfor Strandvej 40 i 1980
Intercityfærgen "Prins Joachim" i færgeleje 4 lige udfor Strandvej 40 i 1980
DSB personale med lokomotiv på drejeskiven ved remisen på Dyrehovedgårds allé 1920.
DSB personale med lokomotiv på drejeskiven ved remisen på Dyrehovedgårds allé 1920.
Prins Joachim i færgeleje 4 udfor Strandvejshusene i 1980.
Prins Joachim i færgeleje 4 udfor Strandvejshusene i 1980.
Ak ja, så idyllisk så der engang ud før jernbane og færgeleje 4 blev etableret udfor Strandvej 40.
Ak ja, så idyllisk så der engang ud før jernbane og færgeleje 4 blev etableret udfor Strandvej 40.
ØKs skoleskib København i Korsør Havn februar 1928. Skibet er ved at losse salpeter om i skonnerter. Salpeteren skulle leveres til Langelands Korn, men det store skib kunne ikke selv anløbe Rudkøbing Havn. Derfor omladningen i Korsør.
ØKs skoleskib København i Korsør Havn februar 1928. Skibet er ved at losse salpeter om i skonnerter. Salpeteren skulle leveres til Langelands Korn, men det store skib kunne ikke selv anløbe Rudkøbing Havn. Derfor omladningen i Korsør.
Skoleskibet København er det største sejlskib nogensinde under dansk flag. Bygget i Leith, England 1921 107m langt 15m bred dybgang 9m. Skibet forsvandt sporløst på rejse fra Buenos Aires (afgang 14. december 1928) til Adelaide i Australien.
Skoleskibet København er det største sejlskib nogensinde under dansk flag. Bygget i Leith, England 1921 107m langt 15m bred dybgang 9m. Skibet forsvandt sporløst på rejse fra Buenos Aires (afgang 14. december 1928) til Adelaide i Australien.
Sporarealet langs med Strandvej
Sporarealet langs med Strandvej
Strandvej 1915
Strandvej 1915
Jernbanen langs strandvej, måske engang i 1960erne.
Jernbanen langs strandvej, måske engang i 1960erne.
Strandvejsstranden med Korsør pram i forgrunden.
Strandvejsstranden med Korsør pram i forgrunden.
Kystlinien langs Strandvej før etableringen af færgeleje 4.
Kystlinien langs Strandvej før etableringen af færgeleje 4.
Strandvejsstranden 1920 med Lygtebakken i baggrunden.
Strandvejsstranden 1920 med Lygtebakken i baggrunden.
Sirenehuset ved Strandvej, må være fra omkring 1910 - 1920.
Sirenehuset ved Strandvej, må være fra omkring 1910 - 1920.
Fiskernes stejleplads langs Strandvej.
Fiskernes stejleplads langs Strandvej.
Fiskernes stejleplads langs Strandvej.
Fiskernes stejleplads langs Strandvej.
Strandvejsstranden, måske fra 1940 - 1950.
Strandvejsstranden, måske fra 1940 - 1950.
Strandvejsstranden.
Strandvejsstranden.
Strandsild på Strandvejsstranden.
Strandsild på Strandvejsstranden.
Strandvej nr. 14 i 1950.
Strandvej nr. 14 i 1950.
Strandvej i 1910.
Strandvej i 1910.
Strandvej i 1920.
Strandvej i 1920.
Strandvejsstranden i 1920
Strandvejsstranden i 1920
Stransvejsområdet i 1979. Den store bygning i baggrunden er Halskovsskolen.
Stransvejsområdet i 1979. Den store bygning i baggrunden er Halskovsskolen.
Strandvej nr. 32 og 34.
Strandvej nr. 32 og 34.
Udfor Strandvej nr. 50 i 1976.
Udfor Strandvej nr. 50 i 1976.
Strandvej nr. 54 i 1911.
Strandvej nr. 54 i 1911.
Suhrsvejs udmunding i Strandvej.
Suhrsvejs udmunding i Strandvej.
1. maj 1918 - Stabelafløbning 3 mastet bark "FRIDA". Strandvejshusene ses i baggrunden.
1. maj 1918 - Stabelafløbning 3 mastet bark "FRIDA". Strandvejshusene ses i baggrunden.
Indsejlingen til Korsør 1931.
Indsejlingen til Korsør 1931.

Gamle fotografier fra Korsør havn og Strandvejsområdet.

Korsør, (1300 Koszøer, 1341 Corsøre, af kors, om sømærke, og -ør 'gruset strandbred'), by på Vestsjælland ved Storebælt; 14.850 indb. (2006). Korsør voksede frem som overfartssted mellem Sjælland og Fyn, hvilket har været afgørende for erhvervsudviklingen. Med etableringen af den faste Storebæltsforbindelse i 1998 ledes trafikken nu nord om byen, hvortil også Korsør Station er flyttet. Det grønne område Byparken er i 2002 anlagt på det tidligere jernbaneterræn, mens jernbanens færgelejer er overgået til erhvervshavn. Øst for terrænet på inddæmmede arealer mod Korsør Nor ligger idrætsanlæg og golfbane. Syd for Halsskovbro over mundingen af Noret ligger byens historiske kerne, Centrum Syd, med rådhus og handelskvarterer omkring Algade, Nygade, Casper Brands Plads og Havnegade. Nord og vest for bykernen bag den gamle fæstning ligger fiskeri- og lystbådehavnen og Flådestation Korsør, byens største arbejdsplads. Syd for området ligger bl.a. sygehus og plejehjem. Nord for broen ligger Centrum Nord med den fredede stationsbygning. Byen har især bredt sig mod SØ, og de store parcelhuskvarterer når næsten til Korsør Skov. I Halsskovkvarteret nær motorvejen findes etagebyggeri.

Af interessante bygninger er der foruden fæstningstårnet fra Korsør Slot Christian 4.s Store magasin fra 1609, Acciseboden fra 1785 og gæstgivergården Kongegården eller Rasmus Langelands Gård fra 1761, der i 1997 er indrettet som et center for kunst og musik.

Historie

Korsør fik købstadsprivilegier i 1425 under Erik 7. af Pommern , og der har næppe været megen bebyggelse før dette tidspunkt; Korsør Slot var sæde for lensadministrationen ca. 1500-1605. Allerede i 1500-t. havde Korsør ligesom Nyborg et velorganiseret færgevæsen. Færgerne blev brugt til transport af personer, fra 1624 af post og især i 1500-1700-t. af store mængder kreaturer. Chausséen mellem København og Korsør, den senere hovedvej A1, var færdig i 1791, og i 1856 blev jernbanen mellem Roskilde og Korsør indviet. Jernbanen og indførelsen af jernbanedampfærger i 1883 medførte stor tilflytning af arbejdere og funktionærer, hvoraf mange bosatte sig på det hidtil ubeboede Halsskov.

Korsør har et meget lille opland, og byen har derfor aldrig haft håndværk i større omfang. Til gengæld har den spillet en vigtig rolle ved ind- og udførsel af varer til og fra Vestsjælland.

Del siden